29. januar · TRE INDSTILLINGER MOD MEDITATIV FORDYBELSE
hanneli@k.eym.dk
Lydfil · 19 min

Hanneli beskriver i indledningen til denne meditation tre grundindstillinger der tilsammen, som en portal, åbner ind til meditation.
De tre indstillinger er:
Erfaringen af kroppens nedadgående tyngde og fylde.
Den opadstigende energi og vågenhed som stiger op fra tyngdeoplevelsens jordforbindelse.
Hjertets oplevelse af at befinde sig i hvad der her kaldes ‘midt i mysteriet’.
Efter at vi har fået hjælp til at kontakte og finde os til rette med disse tre indstillinger, inviterer Hanneli os til at sidde i stilhed med hende.
Gennem et stræk er det nu muligt at meditere, støttet af Beethovens Måneskinssonate, spillet af den taiwanesiske pianist Mira Ma.
Beethovens sonater tilhører musikhistoriens mest elskede værker og er blevet kaldt ‘Musikkens Nye Testamente’ (hvor Bachs Wohltemperierte Klavier er Det gamle Testamente).
Beethoven skrev i partituret til denne sonate ‘Som en fantasi’. Musikken har en strømmende, fabulerende, improviseret karakter. Næsten som en musikalsk meditativ tolkning af nuet.
Pianist: Mira Ma, Epidemic Sound