I denne øvelse og hjælp til i tre trin at finde ind til omsorg for os selv, fortæller Søren at både i Østen og Vesten, både indenfor buddhismen og i psykoterapi, peger man på at selvomsorg er afgørende vigtig.
På at vi kun kan gøre noget for vores medmennesker hvis vi også husker at tage os af os selv.

Guidningen her minder os om at samtidigt med at selvomsorg på en måde er helt enkel, er den også en balancekunst. Mellem på én gang at ønske at forandre sin tilstand til det bedre. Og samtidigt leve med den gåde det er at vores mulighed for forandring først for alvor begynder når vi accepterer vores tilstand nøjagtig som den er.
Når vi, som Søren siger, forstår og mærker at vi først skal forsøge at holde op med at kæmpe mod virkeligheden. For virkeligheden er som den er.

Når vi siger og mærker det dybt nok, mærker at vi ikke forlanger forandring – da er vi allerede på vej mod at ændre virkeligheden.

Om dette handler denne dans og rejse gennem selvomsorgens tre fundamentale begyndelsestrin.