23. januar · RØD HARA TREKANT

Guidet meditation med

hanneli@k.eym.dk

Lydfil · 12 min

Denne meditation er en groundingsøvelse. Ordet ‘grounding’, på dansk vel nærmest ‘jordforbindelse’ eller ‘etablering af jordforbindelse’, er foreslået og beskrevet af psykoterapeuten Alexander Lowen som var elev af lægen og terapeuten Wilhelm Reich.

Lowens arbejde med hvad han, følgende Reich, kaldte bioenergi, har inspireret mange terapeutiske retninger – og bevidsthed om bioenergi som fænomen er en tråd der løber igennem al kontemplativ praksis.
Selv om der – endnu – er meget lidt forskning i grounding, er det et alment kendt og accepteret fænomen at det at vi kan mærke jorden, kan mærke vores tyngde og vores kontaktpunkter med underlaget, kan bidrage stort til vores følelse af fysisk og psykisk balance, til vores oplevelse af tryghed.

I denne groundingsøvelse bliver vi opfordret til at udføre den stående. Og vi ledes, fra hjælp til at finde en stabil udgangsstilling, til en oplevelse af bioenergetiske strømning.
Visualiseringen af den røde trekant mellem fødderne og hara som øvelsen bygger på, er beskrevet og varmt anbefalet af både Bob Moore og Jes Bertelsen.

Skulle vi ikke slutte denne lille præsentation af Hannelis korte øvelse med et citat fra Lowens, i hvert fald i terapeutiske kredse verdensberømte, bog Bioenergetics?
The primary nature of every human being is to be open to life and love.’ ‘Vores inderste menneskelige natur er vores åbenhed til livet og kærligheden.’

 

Foto: Ulrich Hald

 

Hanneli Ågotsdatter

er cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer.

Hanneli bor på Vækstcenteret i Nørre Snede og er en del af centerets faste undervisningsgruppe. Hun modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.

Hun er en del af Foreningen Børns Livskundskab, og har de seneste år været tilknyttet Center for Systems Awareness i Boston, ansvarlig for den kontemplative del af organisationens uddannelsesprogram for mennesker der arbejder med børn.

Hanneli stiftede Kontemplation i 2010.

Efterlad en kommentar