5. januar · PENTAGRAMØVELSE

Guidet meditation med

martinguldberg@gmail.com

Lydfil · 18 min

Processed with VSCO with hb2 preset

Pentagrammet eller femkanten er en figur som sammenfatter fem grundlæggende aspekter af det at være menneske:
Muligheden for at mærke kroppen – og for at denne mærken kan blive en stadig mere omfattende og vigtig proces mod større kropsbevidsthed.
Muligheden for at give det naturlige åndedræt plads – og derigennem erfare hvor tæt vejrtrækningen er på vores essens.
Det kærlighedstalent vi har fået som vuggegave – muligheden for hen gennem livet at lytte stadig mere opmærksomt til hjertet.
Vores bevidstheds mirakel.
Og det femte aspekt af femkanten: Kosmos uophørlige naturlige kreativitet. Det forhold at alt er under uophørlig forandring.

Femkanten er oprindeligt, for en årrække siden, formuleret – og tegnet – af Jes Bertelsen. Som altid har understreget at den ikke er hans opfindelse, men en slags destillat af visdomstraditionernes erfaring med hvilke strategier der bedst og mest præcist hjælper os til vækst.

I denne meditation gennemgår Martin femkanten – og han har til gennemgangen komponeret en musik der, som vi hører det, lægger en på én gang dæmpet og samtidig ligesom orgelagtig støtte til afspænding og bevidsthedsåbning bag ordene.

 

Martin Guldberg

Martin Guldberg er cand.phil., sanger, manuskriptforfatter, komponist og studielektor ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Kommunikation.

Han har været chef på Den Ny Opera, og han underviser i mindfulness, sang, stemmetræning, kommunikation og arbejde med chakra- og energisystemet.

Martin er certificeret yogalærer fra Kripalu Yoga and Health Center i Massachusetts, USA, og underviser i meditation, mindfulness og yogafilosofi på flere danske yogalæreruddannelser.

Under vejledning og med anvisninger fra Bob Moore og Jes Bertelsen har Martin praktiseret meditation og mindfulness i mere end 30 år. Han tager jævnligt på retreats.

Efterlad en kommentar