Denne øvelse kan praktiseres enkeltstående, som den er, eller den kan udføres som en fortsættelse til, eller fordybelse af, Martins ‘Kom hjem · Det ligelige åndedræt’.

I denne guidning er fokus i første omgang på den måske lidt mere avancerede forlængelse af udåndingen.
Avanceret fordi denne vejrtrækning er længere fra vores vanemæssige åndedræt – men derfor også mulighedsrig.
Udåndingen varetages – delvist – af den parasympatiske del af nervesystemet. Det vil sige at vi har, når vi ånder ud, mulighed for at hvile eller synke ind i den afspændende del af os selv.

Den omsorg som Martin i begge disse åndedrætsstudier giver vejrtrækningen, er blandt andet inspireret af lægen og psykoterapeuten Alexander Lowens dybdegående beskrivelse af kroppens stemme, hvis arbejde har haft stor betydning for den moderne forståelse af åndedrættets indflydelse på vores velbefindende.

I The Voice of The Body siger han:

‘Det er en almindelig forestilling af vi trækker vejret alene med vores lunger, men i virkeligheden udføres vejrtrækningen af hele kroppen. Lungerne spiller en passiv rolle i respirationsprocessen. (…).
Dyb vejrtrækning (proper breathing, kalder Lowen det)  involverer hovedets muskler, nakken, brystet og maven. Det kan eftervises at kroniske spændinger et hvilket som helst sted i kroppen påvirker den naturlige vejrtrækning. (…)
At trække vejret ubesværet og helt er en af de grundlæggende former for nydelse ved at være i live. Denne nydelse erfares klart ved afslutningen på en udånding når udåndingens nedadgående bølge fylder hofteområdet med et udsøgt velbehag.’

Med bevidstheden om dette mulighedsfelt følger vi Martins hjælp til at forlænge vores udånding.

Foto: Ulrich Hald