8. januar · DE FIRE DØRE TIL AT FØLE SIG HJEMME I KROPPEN

Guidet meditation med

hoeegpeter@gmail.com

Lydfil · 11 min

 

Vi er i Kontemplation inspireret af Sundhedsstyrelsen vejledende råd om søvn, kost og motion – og om meget andet. Og også af den forskning som ligger bag.
Men for os mangler disse vejledninger ét perspektiv: Den betydning en indre praksis kan have for vores fysiske og psykiske velbefindende.

I denne meditation stiller Peter ind på netop søvn, kost og motion – og på praksis.
Men tilgangen er lidt anderledes end Sundhedsstyrelsens (som vi som sagt har stor respekt for). Her foreslås det at vi spørger vores krop – at vi læner os ind i det Jung kalder ‘instinkternes visdom.’

På den måde peger disse instruktioner i den samme retning som den meste praksis i dette bibliotek: Nemlig at vi naturligvis skal lytte til alle de gode råd og al den lødige information vi kan få. Men i sidste ende er det vores egen indre autoritet, vores selvberoenhed som bestemmer vores kurs indad og udad.

 

Foto: Ulrich Hald

 

Peter Høeg

er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.

Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ ‘Empati – det der holder verden sammen‘.

Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.

Efterlad en kommentar